Back

Oplev fremtidens smarte dør

Thumbnail

AGC Automotive Europe og IAC (International Automotive Components) afslørede konceptet StreetSmart Door sidste måned på udstillingen Consumer Electronics Show (CES) i Las Vegas.  StreetSmart Door består af en smukt udført førerdør med buede glasoverflader, der kombinerer avanceret køresikkerhed og informationssystemer med førsteklasses materialer og finish.

 

StreetSmart Door integrerer ultratyndt, slagfast glas fra AGC på et digitalt interface i armlænet, der giver føreren information og betjeningselementer til forskellige komfort- og lysfunktioner. Den berøringsfølsomme overflade og haptiske tilbagemelding sikrer en intuitiv brug, hvor øjnene holdes på vejen. Der er bedre udsyn til alle sider takket være det buede glasdisplay på sidekameraets overvågningssystem i døren. I døren findes også bilindustriens første glashøjtaler, gennemsigtigt vægtbesparende lydudstyr, der giver passagerne en unik surround sound-oplevelse.

 

Denne dør markerer et markant skift inden for brugen af glasoverdækkede grænseflader fra smarte enheder til bilinteriør. Den er planlagt til fremtidige anvendelser og er derfor udviklet til at understøtte alle kørselsformer – lige fra personlig brug og samkørsel til fremtidens førerløse brug.

 

Se www.streetsmartdoor.com for at få flere informationer