Vi tænker ikke synderligt over vinduesviskerne - før end vi ikke længere kan se ud af ruden. Men vi bør faktisk takke de foregangsmænd, der opfandt disse sikkerhedsanordninger, som har sparet mange liv i regn og sne.
I starten af 1900-tallet kørte en vindyrker fra Alabama ved navn Mary Anderson i en sporvogn i New York på en iskold vinterdag. Hun lagde mærke til, hvordan bilisterne måtte trække ind til siden for at fjerne regn og tøsne fra bilens ruder. Så hun begyndte at tænke over en løsning... og i 1903 lagde hun patent på verdens første vinduesvisker, der blev drevet inde fra førerhuset.
Men disse tidlige vinduesviskere var ikke nemme at bruge. Man skulle sætte dem i gang og derefter slukke for dem igen. Faktisk skete der ikke ret meget før end, at en opfinder fra Detroit ved navn Robert Kearns fik en champagneprop i øjet til sit bryllup. I flere år kæmpede han med dårligt syn – særligt når han kørte i regnvejr. Da han havde bemærket, at vores egne øjne hele tiden blinker for at bevare et klart syn, lagde han i 1962 patent på intervalviskeren. Med viskeren monteret på din Ford Galaxy kørte han til Fords hovedkontor for at vise dem sin opfindelse. Fords videnskabsmænd blev imponerede, men udviklede deres egen intervalvisker. Andre bilfabrikanter fulgte trop. Efter mange års juridisk strid modtog Kearns 30 mio. USD i 1995 i erstatning. Tre år efter sin død i 2005 blev der lavet en film for at fortælle verden om denne frustrerede opfinder.