Back

Ny el-bil lader sig selv op med sollyset

Den hollandske teknologivirksomhed Lightyear har planer om at lancere en el-bil, der bruger solceller til at booste opladningen. Lightyear One, der har et aerodynamisk, italiensk udseende, lover en aktionsradius på op til 725 km (WLTP), delvist takket være solceller, der gør bilen i stand til at lade sig selv op via dagslyset. Virksomheden hævder, at hvis man kører 20.000 km om året i en Lightyear One i det overskyede Nordeuropa, kommer cirka 40 % af forbruget fra solcelleenergi.

 

Udfordringen for producenterne af el-køretøjer har altid været manglen på plads på en bil til montering af så mange solcellepaneler, at det gør en forskel. Indtil i dag har det kun været muligt at bruge solcellekraft i tilbehør med lavt strømforbrug så som lyd- og klimaenheder. Lightyear One er proppet med overraskende 5 kvadratmeter solcellepaneler i taget og kølerhjelmen, og cellerne siges at være 20 % mere effektive end de almindelige.  Derudover er glasset på cellerne så kraftigt ,at en fuldvoksen mand kan gå på det, uden det buler. 

 

Med en pris på 149.000 EUR (inklusive afgifter), er luksusbilen Lightyear One bestemt ikke billig, selvom firmaet fortæller, at 100 “pioneer edition”-modeller allerede er blevet solgt forud for lanceringen i 2021 til en særpris af 119.000 EUR. Det er et lovende skridt i den rigtige retning - men vi kan ikke kalde det ”renere bevægelighed”, før teknologien kommer ned i et lavere prismæssigt bilsegment.