Back

Tjek! Bekæmpelse af klimaforandringer ved hjælp af intelligente emballageløsninger

Thumbnail

I november sidste år fortalte vi om AGC's målsætning om at blive en CO2-neutral virksomhed senest i 2050. En af de fem strategiske søjler for at nå dette mål er forsyningskæden, og inden længe runder vi en vigtig milepæl.

Fra og med ultimo juni vil produktionen af AGC-mærket glas ikke længere omfatte emballering af hver enkelt del i en plastpose. Det meste af den eksisterende lagerbeholdning af dele emballeret enkeltvis forventes udsolgt ved årets udgang. Selvom materialet fortsat vil blive brugt til at emballere 10-20 stk. som en samlet enhed, betyder afskaffelsen af poser til hver enkelt del 90% mindre plastaffald. Denne nye tilgang til emballering betyder, at vi hos AGC nærmer os vores miljømål, men nok så vigtigt også, at vores kunder kan opfylde deres ambitioner om CO2-neutralitet.

Fordelene ved at genanvende tremmekasser af træ undersøges også hos AGC Automotive. Med minimal vedligeholdelse er kasserne tilstrækkelig stærke til, at de kan genanvendes mere end fem gange. I øjeblikket er det kun 6% tremmekasser, som sendes frem og tilbage mellem kunder og AGC, men vores mål er at nå op på 10% ved udgangen af 2022. Om tremmekasserne skal returneres eller ej til AGC er ganske enkelt et spørgsmål om afstanden. I betragtning af den nuværende ustabilitet på brændstofmarkedet kan vejtransport være mindre bæredygtigt i forhold til at genanvende kasserne lokalt.