Back

Skærmene i fremtidens biler gemmer på en hel del tricks

Thumbnail

Skærmene i bilerne bliver større, både når det gælder deres størrelse og hvad, de kan. I den nærmeste fremtid vil vi se skærmstørrelser, der er dobbelt så store som i dag. Men hvilke teknologier er det, der driver denne trend?

Her er nogle af højdepunkterne.

Visteon, en førende amerikansk virksomhed inden for cockpit-elektronik i biler, fortalte tidligere i år om deres nye skærmteknologi, microZone. MicroZone fjerner de største udfordringer, LCD- og OLED-skærme står overfor, ved at tilbyde grafik i høj kvalitet med et bredt farveområde, højt kontrastforhold og stor lysstyrke.

En anden smart udvikling fra Visteon er det fleksible, roterende cockpit i glas: bilens fører kan rent faktisk vippe den centralt placerede informationsskærm fremad for bedre at kunne se, eller lægge den mere fladt ned, så passageren har et bedre udsyn.

En fleksibel løsning - bogstaveligt talt - på designudfordringer i køretøjers cockpits kommer fra FlexEnable, et spin-off fra Cambridge University. OLCD er en organisk LCD. Den vejer kun lidt, er brudsikker, billig og har fremragende optisk ydeevne. Den smyger sig problemfrit rundt om enhver skærmoverflade og kan tilpasses, så den passer perfekt rundt om knapper og kontakter, der rager ud.

Og da teknologivirksomhederne Canatu og Continental slog sig sammen om udviklingen, resulterede det i den første touchskærm nogensinde med en 3D-touchoverflade. Takket være denne teknologi behøver du ikke tage øjnene fra vejen, fordi dine fingre kan navigere rundt på 3D-skærmen i blinde. Sikken en forbedring af trafiksikkerheden!