AGC Flat Glass Ibérica meddeler i samarbejde med Helexia España idriftsættelsen af et 4.600 kW solcelleanlæg til eget forbrug på en industribygning ved havnen i Sagunto (Valencia). Anlægget har 8.800 solcellemoduler, der dækker 48.400 kvadratmeter af taget, hvilket svarer til 10 fodboldbaner. Med en årlig produktion på 7 gigawatttimer er dette projekt med til at undgå, at der hvert år udledes over 800 ton af CO2-ækvivalenter.
AGC er globalt førende inden for glasindustrien, udvikler optimale miljøprodukter i topkvalitet og gør alt for at bruge teknologier og fremstillingsprocesser, der minimerer miløpåvirkningen. Koncernen ser bæredygtighed som en grundlæggende del af virksomhedens sociale værdier og som en forudsætning for alle deres aktiviteter. AGC ønsker at opnå CO2-neutralitet i 2050 og har fastsat et overgangsmål på 30 % reduktion af drivhusgasemissioner og 50 % reduktion af drivhusgasemissioner pr. salgsenhed inden år 2030 (samlet af Scope 1, 2 og 3; reduktionerne er baseret på niveauerne i 2019), bl.a. via energieffektiviseringsløsninger og ved at øge andelen af vedvarende energi i produktionsanlæggenes samlede energiforbrug.
I tråd med denne vision har AGC Flat Glass Europe, som er et datterselskab af AGC, indgået partnerskab med Helexia om at udnytte solcellepotentialet på virksomhedens største industrianlæg i Spanien, hvor der udelukkende produceres floatglas. Solcelleanlægget, som Helexia España har tegnet og implementeret, er blevet effektivt monteret oven på taget. Takket være de mest avancerede komponenter, og det faktum at den producerede energi udnyttes optimalt, mindsker AGC i høj grad afhængigheden af konventionelle energikilder, samtidig bestyrkes virksomhedens miljøforpligtelser, og omkostningerne reduceres. Det er den anden solcelleinstallation, som Helexia har monteret på et AGC-anlæg i Spanien. Den første var et anlæg på 210 kW, som blev installeret i 2020 ved AGC's afdeling i Pedragosa (Barcelona).
Helexia, der har været aktiv i Spanien siden 2019, har allerede idriftsat 25 projekter, hvoraf de fem ligger i Valencia, og har en portefølje på mere end 100 megawatt, der i årene fremover skal udvikles i hele landet. Mellem nu og 2027 fortsætter koncernen med at investere over 1,5 milliarder euro, så den kan støtte kunderne i deres energiomstilling i Europa, hvor Spanien er ét af de prioriterede markeder.
"Vi er stolte over at samarbejde med AGC om udviklingen, opbygningen og driften af dette andet og endnu mere ambitiøse projekt i Spanien. Vi kender AGC's forpligtelse i forhold til bæredygtig økonomi, og i dag tager vi et vigtigt skridt, der sætter skub i energiomstillingen. Vores mission er at støtte vores kunder, så de når deres økonomiske og miljømæssige målsætninger og hjælpes til at forbruge mindre og bedre energi”, siger Etienne Le Pargneux, som er direktør for Helexia i Spanien.
Davide Cappellino, administrerende direktør for AGC Architectural Glass Europe & Americas: "Vi tager nu endnu et vigtigt skridt hen mod klimaneutralitet. Sammen med vores partner Helexia udnytter vi det potentiale, der ligger i at bruge mest mulig vedvarende elektricitet som en del af AGC's køreplan mod glasproduktion med et lavere CO2-fodaftryk”.