Back

Belron® og AGC har indgået en franchiseaftale om et netværk til reparation og udskiftning af autoruder i Polen og Tjekkiet!

Belron, verdens førende koncern inden for VGRR (vehicle glass repair and replacement), og AGC Automotive Europe, den europæiske afdeling af verdens førende producent af autoruder, har indgået en franchiseaftale, der omfatter AGCs VGRR-aktiviteter i Polen og Tjekkiet.

 

AGC har i øjeblikket 37 VGRR-lokationer i Polen under mærket NordGlass og 19 lokationer i Tjekkiet under mærket AG Experts. I forbindelse med denne aftale kommer dette netværk til at virke under Belrons mærker. Michel Spina, administrerende direktør for ARG Europe, siger: “Dette partnerskab giver os mulighed for at betjene flere kunder med den enestående service, som Belron er anerkendt for, og give vores kunder den støtte og coaching, som Belron kan tilbyde”.

 

Nigel Doggett, regional direktør hos Belron, tilføjer: “De polske og tjekkiske markeder har en kombineret vognpark på over 20 mio. køretøjer. Med denne aftale kan vi drage fordel af AGCs omfattende netværk og gøre en forskel for billisterne på tværs af disse to markeder ved at tilbyde en Belron-service med ægte kundepleje”. Franchiseaftalen træder i kraft den 1. juni 2019. Det er den første aftale, som Belron har indgået om at drive VGRR-tjenester med en glasproducent.

 

Foruden sit VGRR-netværk har AGC Automotive Europe også forretninger inden for produktionen og distributionen af autoruder til eftermarkedet i Polen, Tjekkiet og det øvrige Europa. Disse operationer er ikke påvirket af denne franchiseaftale, der udelukkende er indgået for AGCs VGRR-operationer i begge lande.

                                                                                                                            

_____________________

3. juni 2019

 

 

Belron

Belron er verdens førende inden for reparation og udskiftning af autoruder med over ti store mærker – herunder Carglass®, Safelite® AutoGlass og Autoglass®. På baggrund af deres nuværende kapacitet og ekspertise udvider Belron deres tjenester for at fokusere på problemløsning til kunder, der har brug for hjælp med reparere deres køretøjer og deres hjem. Desuden håndterer Belrun autoruder og andre forsikringskrav på vegne af deres kunder. I 2018 servicerede Belron 17,8 mio. forbrugere i 35 lande på seks kontinenter.

 

Få mere at vide her: www.belron.com.

 

AGC Automotive Europe

AGC Automotive Europe er baseret i Louvain-la-Neuve (Belgien) og er AGC Groups europæiske afdeling for autoruder. AGC Group, med AGC Inc. i Tokyo som kernen i koncernen, er en af verdens førende leverandører af planglas, autoruder og displayglas samt kemikalier og øvrige højteknologiske materialer og komponenter. AGC Automotive Europe er specialiseret i produktion af ruder (OEM og eftermarkedet) til bilproducenter. AGC leverer også monteringsklare systemer (fabriksmonterede lister), funktionelle systemer, som antenner, sensorer og varme samt glas med forbedret termisk komfort såvel som lyd- og synskomfort).

Få mere at vide her: www.agc-automotive.com (autoruder, OEM) og www.agc-arg.com (autoruder, ARG).

 

 

* * *

 

Denne pressemeddelelse er tilgængelig på engelsk, polsk, tjekkisk, tysk og spansk på http://www.agc-glass.eu.  Billeder med høj opløsning kan hentes her: http://www.agc-photolibrary.com:80/photolibrary/press/AGCARG.html

 

 

Få mere at vide her:

Belron

Harriet Kemp

Kommunikationschef

Tlf. 0044 1784 476800 

harriet.kemp@belron.com

 

 

 

AGC Automotive Europe, ARG Business

Claudia Tuveri

Marketingdirektør

Tlf. 0032 499 988931

claudia.tuveri@eu.agc.com