Back

AGC og Saint-Gobain indgår partnerskab om reduktion af CO2-emissionerne ved produktion af fladt glas

Som en del af dette forsknings- og udviklingsprojekt bliver AGCs produktionsline til mønstret glas i Barevka, Tjekkiet, totalrenoveret til en højtydende og topmoderne linje med målet om være 50% elektrificeret og 50% opvarmet af en kombination af ilt og gas. Dette er et teknisk gennembrud sammenlignet med de nuværende teknologier, hvor ovnene til fladt glas kører på naturgas. Det vil være det mest bæredygtige design af fladt glas, der bidrager til begge virksomheders kurs mod CO2-neutralitet og til den nødvendige fremskyndelse af CO2-reduktionen i produktionen af fladt glas.

Denne udvikling vil bane vejen for overgangen til industrielle produktionslinjer til fladt glas på en sådan måde, at de hovedsageligt kan køre på elektricitet med lave CO2-emissioner, hvilket er mere effektivt end alle gasløsninger og med betydeligt lavere CO2-emissioner, noget som er en fordel for kunderne. Den nye teknologi forventes at være implementeret på linjen for mønstret glas og med en drift, der forløber tilfredsstillende i anden halvdel af 2024.

Davide Cappellino, President Architectural Glass Europe & Americas i AGC: "For at bidrage til en bæredygtig verden er AGC engageret i at udvikle produkter, der fremmer bæredygtig udvikling, og i at reducere en miljømæssige påvirkning af virksomhedens produktionsprocesser. Efter vores løbende fremskridt inden for CO2-emissioner lancerede AGC sin første sortiment af glasprodukter med lave CO2-emissioner ved udgangen af 2022. Nu er denne smelteovn i hybridt design endnu en vigtig milepæl i vores kurs frem mod nulemission med målet om at være en CO2-neutral virksomhed i 2050. De banebrydende design udvikles sammen med Saint-Gobain, og kombinerer den bedste teknologi-knowhow fra begge virksomheder."

Joana Arreguy, Industrial Director Glass, Saint-Gobain: "Medarbejderne i Saint-Gobain tror fuldt og fast på innovation gennem samarbejde. Derfor er vi glade for at udvikle den mest avancerede nye teknologi til produktion af fladt glas i verden. Dette projekt falder i tråd med Saint-Gobains engagement i at nå CO2-neutralitet i 2050. Denne reduktion i direkte CO2-emissioner vil være en fordel for vores kunder, der i stadig større udstrækning søger efter produkter, der er fremstillet med lavt CO2-udslip, som kan integreres i deres løsninger. Det sker også nogle få måneder efter Saint-Gobain lancerede to verdensnyheder: en produktion af fladt glas uden CO2-emissioner og den nylige lancering af ORAÉ®, verdens første glas med lavest mulige CO2-emissioner.