Back

Sovetog: en rejsemåde, der er helt nede på jorden

Thumbnail

Uventede begivenheder som f.eks. Covid-pandemien afholder måske nok rejsende fra at flyve som følge af force majeure, men der er en anden langt vigtigere grund, der bør motivere os til at afstå fra at rejse med fly: Vores planet. Undersøgelser har vist, at rejser med fly vil tegne sig for 22% af CO2-emissionerne i 2050. Det er på høje tid at tage næsen ud af skyerne og rette opmærksomheden på bæredygtig transport med begge ben på jorden.

Europa har et meget omfattende jernbanenetværk med højhastighedstog, som dækker strækninger på op til 1000 km. Bekymringer for miljøet og tilknyttet "udskamning af flyrejser" flytter passagerer fra fly til tog. Dette forklarer de engang så populære nattogs genopståen med deres mulighed for sovepladser og med rækkevidder på over 1000 km, der muliggør forbindelser mellem steder som Malmø i Sverige og London på én nat.

ÖBB (Østrigs føderale jernbaner) Nightjet tilbyder allerede natservice fra Østrig til større europæiske destinationer som f.eks. Bruxelles, Zürich og Rom. Forud for Covid oplevede selskabet en massiv stigning i passagertallene år efter år, og man håber, at denne tendens vil fortsætte. Lande som Storbritannien og Sverige er også sprunget med på vognen og har taget linjer ud af mølposen eller åbnet helt nye.

I lyset af disse udviklinger tager flyselskaber udfordringen op ved at skære i priserne for at få sæderne fyldt op på korte og mellemlange distancer, og de har en enorm konkurrencemæssig fordel på lange strækninger. Og så er der demografiske forhold: forretningsrejsende springer stadig hellere end gerne på et fly. Fritidsrejsende er mere tilbøjelige til at vælge en tur med nattoget.